Carl Emil Petersen – Natradio

d6824a60c4e765ff440135836ab29932

★ ★ ★ ★ ★ ★ ☆

Carl Emil Petersen er en lande-poet. Han har provokeret, fået tårende til at trille og lagt stemme til mange ungdomsfester. Da Ulige Numre brød op, lagde Carl Emil også en enorm byrde på egne skuldre. Den følelse han og bandet har givet danskerne gennem de sidste fem år, bliver nu krævet af ene og alene forsangeren. Som nu ikke længere er forsangeren, men artisten.

Natradio er da også endnu et bevis på, at Petersen er en af Danmarks største, nulevende poeter. Han har formet sit eget sprog i det danske. Et sprog der står endnu skarpere og mere personligt end på pladerne med UN. Han er modig og graver langt dybere, end han før hen har turdet. Han vover endda at nævne sit egen navn, i ’Fanget I Ungdommen’. Her kunne tråden nemt have knækket over i en lidt for kvalmende følsom melodi, men de instrumentale, momentvis mere rockede elementer kommer ham i forkøbet og skaber kontrast og distance til teksten. En distance, der ind imellem er nødvendig, når musikken kravler så langt ind under huden, at man næsten har brug for et øjeblik til at puste ud.

Kontraster er et gennemgående element på pladen, fordi de sødmefulde så vel som smertefulde sange nemt kunne lyde ens på pladen. Heldigvis formår Carl Emil konstant at fange øret på ny, og dvæler aldrig for længe ved det, der svæver så fint og tæt på ham selv. Skiftet mellem en poppet og en rocket lyd, der ind imellem nærmer sig de velkendte Ulige Numre, men som hurtigt trækker sig væk og ind i Carl Emils egen lyd igen.

Natradio er et eminent modigt værk, fordi Carl Emil Petersen har valgt at gå imod det billede der er blevet tegnet af ham selv i medierne; den samfundskritiske rockstjerne der svæver langt over København.

I stedet for at kigge udover København og resten af det danske land, så gør han det modsatte. Han dykker ned i sin egen sorg over bruddet med både kæresten og ungdomsbandet. Han følger intuitivt en vej, der giver teksterne mulighed for at blomstre og vokse på ny. Sjældent har det danske sprog kredset så smukt og ømt om bruddet med en fortid, og netop af den grund, uddeler jeg albummet 6 ud af 7 stjerner. Og det er ikke så lidt.

 

 

Aksglæde i nye og mere markante rammer

aksgla%c2%a6de_fortrudtefortigelser_epcover_artwork_3000x3000

 

Det er fredag eftermiddag, da jeg sætter min mobil til anlægget og klikker ind på Aksglædes nye Ep, “Fortrudte Fortielser”, der netop er udkommet samme dag. Mine forventninger er blandede. Debut Ep’en “Aksglæde”, der udkom i 2016,  er en Ep der virkelig er kommet tæt ind på livet af mig, fordi numre som “Svaghed i mit kød”, “Fantomfølelser” og særligt favoritten blandt mine gymnasieveninder og jeg, “Jeg kan lide den måde du græder på”, er spillet hudløs til dans og øl. Ep’en er lyden af mine venner, Roskilde og længslen efter at blive sluppet løs i sommerens frirum. Mine forventninger var, at sådan skulle det selvfølgelig ikke lyde på Fortrudte Fortielser. Den forventning havde jeg ganske ret i.

Aksglæde har som så mange andre, vendt blikket mod de elektroniske flader. Det var jeg noget skeptisk om, til en start. Lang fra størstedelen af de musikere der vælger den elektroniske vej rammer plet, når de smider instrumenterne ud af vinduet og sætter sig ved computeren i stedet for. ”Fortrudte Fortielser” giver slip på den akustiske guitar og en del af naiviteten fra første EP. I stedet bliver hullet fyldt ud af mystik, elektroniske beats og en bittersød melankoli. Alligevel trækker Ep’en tråde fra ”Aksglæde”. Det korte format og tematikker der går igen og danner ramme om sangene, samt de stadigvæk hverdags-grubleriske tekster, som Aksglæde mestrer.

Aksglæde leverer et tekstunivers fuld af hverdagsmetaforer og utallige startskud til tanketråde. Netop denne kvalitet adskiller sangene fra blot at være dansevenlige og P3-relevante, til også at leve videre og få ny betydning uden for . Jeg kan ikke forestille mig andet. Teksterne taler direkte til et ungdomsmiljø der bugner af kærlighedshistorier og længslen efter et mål eller en ambition der er svær at nå, når presset udenfor skiller drøm og virkelighed. Om forelskelsen der flød væk med tiden, og som er så langt væk, at den ikke længere kan samles op. Om alle de fortrudte fortielser.

To numre løfter pladen gevaldigt og danner den lyd, jeg gerne vil huske den for; ”Jeg drømte om dig i nat” og ”Under pres”.

”Jeg drømte om dig i nat” er en længselens sang om noget, der er forsvundet mellem fingrene på en. Et tungt groove og en iørefaldende tekst. Som tjære jeg ikke kan lade være – bare lidt. Aksglæde gør flittigt brug af hverdag-metaforer, og det fungerer eminent godt. Nu driver du ned af væggene som et koldt, koldt bad. En isnende blå melankoli, om man vil.

Singlen ”Under Pres” er mere aggressiv, og skildrer det pres der går hånd i hånd med ambitioner og drømme. Også den stikker ud, og står på Ep’en som en modig og nytænkende single. Aksglæde i en helt ny form og lyd.

”Det hvide snit” er en udmærket popsang, men bliver overflødig, fordi den ikke er så markant som de førnævnte. De elektroniske elementer flyder over og bliver til støj. Sangen vil for meget rent instrumentalt, og det overskygger en ellers udmærket tekst. Havde han på slutnummeret gjort det modsatte; skruet ned for det instrumentale og gjort nummeret simpelt og dvælende, havde det rundet Ep’en af på helt anden vis. Sommerhittet “Næste Sommer” står i udemærket kontrast til de tungere numre, men teksten er ikke på niveau med de tre andre numre.

Kort sagt: Aksglæde markerer sig på ny, i en langt modigere og mindre naiv form, men som kulminerer i et lidt for ambitiøst elektronisk arrangement. “Fortrudt Fortielser” er en fin mellemstation, og jeg tror er meget i vente fra Aksglæde. Han er jo kun lige begyndt.

 

Tre guldkorn fra September

September nærmer sig sin slutning, og for mit vedkommende, har det været en glimrende måned på musikfronten. Mange gode singler har set dagens lys, i takt med at bladene begynder at falme. Særligt tre singler har fanget min øregang med sådan overbevisning, at jeg måtte sætte mig til tasterne.

Mad World

Warhaus

0010446468_10

Warhaus er et solo-project af Maarten Devoldere, frontfigur i Balthazar. Et projekt der stadigvæk er forholdsvis ukendt herhjemme. Warhaus er mørk og organisk indie-rock, med elementer fra både soul og jazz. Debutalbummet We Fucked A Flame Into Being udkom I 2016, og nu er han altså klar med næste udkast; singlen Mad World, der kom ud d.6 September. Nummeret spiller virkelig på bluestangenterne, der groover blødt i kontrast til den lettere absurde tekst. “You giggle at a funeral like there’s something I don’t get – Maybe I’m just shallow ‘cause yes I do have to admit – Mostly I love you for that body you’ve got.” Mine ører vil have mere. Heldigvis står singlen ikke alene, for allerede d.13 Oktober udkommer andet album, selvbetitlet “Warhaus”.

Finale På Et Filmset

Carl Emil Petersen

d6824a60c4e765ff440135836ab29932

En hymne der hylder det første møde og afskeden med en kærlighed. Carl Emil Petersen, tidligere forsanger i Ulige Numre, udgav d.8 September sin tredje single fra det kommende album Natradio, der udkommer d.8 Oktober. Jeg har allerede forudbestil pladen og triller tommelfingre i bar’ spænding og utålmodighed. Singlen rummer en fin og følsom tekst, svøbt ind i en lidt sukkersød indie-pop ramme, som jeg syntes rammer plet. Det er modigt, fordi han udspringer af et rockband, der langt han af vejen, undlod de sukkersøde træk i de instrumentale elementer. Han kan bestemt bære det, men når så det er sagt, håber jeg at der er nogle mere uslebne elementer på den kommende album. Det ville klæde nummeret. Albummet kan forudbestilles på følgende link: https://shop.musik.dk/natradio

En Keminova Cowboy

Keminova Cowboys

custom-custom_size___pressebillede-keminova_cowboys_72_dpi_online_fotoajessica_freiesleben

Som en af de alt for få tilhængere af Telestjernen, er jeg selvfølgelig også hoppet på vognen med Keminova Cowboys. Et musikkollektiv, bestående af Sonja Hald, Ulvetimen, Hverdagens Helte, Laura Mo og Telestjernen. Tilfælles har de, at de alle er jyder og måske holder en fælles tråd gennem deres musik. De mødtes efter sigende hos Rasmus Johansen (alias Telestjernen), og inspillede et helt album på bare en weekend, hvor alle havde en idé med til projektet. Første single udkom d.8 September, og nummeret er skrevet af Telestjernen. Sangen giver mig en følelse af den weekend i jydelandet, og jeg mærker projektets energi helt ud i fingerspidserne. Jeg gad umådeligt godt have overværet tilblivelsen af det kommende album. En banjo, en mundharmonika og en tekst om en cowboy er måske netop, hvad den danske musikbranche har brug for. Sikke en flok jyde-galninge med fine fornemmelser for musikalskt slægtskab. Jeg tror sku jeg anskaffer mig en t-shirt så snart det er muligt. D. 3 November udkommer debutalbummet “Prinsessen af Jylland”, og jeg er om nogen forventningsfuld.

Aksglæde om kommende EP “Fortrudte Fortielser”

I foråret oplevede jeg Aksglæde live på Atlas i Århus, en koncert der blæste mig bagover og scorede seks ud af syv stjerner i min anmeldelse, som du kan læse her. Jeg har fanget Jacob Aksglæde til en snak om den kommende EP, Fortrudte Fortielser, der udkommer d.29 september. D.8 Oktober udgav han singlen Under Pres, som du kan lytte til sidst i indlægget. Så grib en kop kaffe og dyk ned i Aksglædes univers, der emmer af hverdags-lyrik og interessante tematikker.

 final

 

Du udgiver en ny EP i denne måned. Hvad syntes du selv, er det bedste ved udgivelsen? Det bedste ved udgivelsen er, at jeg føler, at jeg har lagt min sjæl ned i alle numrene. Jeg er meget perfektionistisk, så der er næsten altid et eller andet, der nager mig ved sangene, men denne EP er det tætteste, jeg er kommet på at realisere mine måske lidt for høje forventninger til mig selv. Derudover er jeg rigtig glad for, at EP’ens sange både er meget forskelligartede og samtidig i samme stil. På den måde håber jeg, at lytteren ikke bliver træt af at høre på EP’en fordi han/hun hele tiden bliver udfordret, samtidig med at EP’en fortæller historier inden for det samme tema. Mere konkret, så kan jeg rigtig godt lide den pigestemme, der rammer EP’ens fortælling ind på åbningsnummeret og slutnummeret.

Hvordan er den anderledes end den tidligere EP?  Helt basalt, så er den nye EP arrangeret på en computer, mens den gamle EP blev arrangeret med et band. Det var et valg jeg tog, fordi jeg havde lyst til at arrangere mine sange med flere elektroniske komponenter og nogle mere hårdtslående elementer. Når det så er sagt, så har vi indspillet ”rigtige” instrumenter ovenpå computersporet, således at produktionerne får en ret fed blanding af analog og elektronisk lyd.

Fortæl lidt om den kreative proces bag pladen, skiller den sig ud fra processen bag din forrige udgivelse? Sangene er blevet til hjemme i min lejlighed, hvor jeg har skrevet sange og tekster, der tager afsæt i mit liv og mine tanker. Da jeg havde færdiggjort en sang, tog jeg sangen med til mine producere, som hedder Søren Vestergaard og Mads Julius Dyrst, der har produceret hver deres halvdel af EP’en sammen med mig. Nogle af sangen kom til på én dag, andre sange tog et halvt år. Så på den måde har det været en meget hård proces, fordi jeg er en kæmpe perfektionist. Det betyder også, at Mads og jeg f.eks. har lavet 50 forskellige produktioner af den samme sang, inden vi valgte den endelige efter et halvt år. Det var usandsynligt hårdt at sidde med en sang i et halvt år og høre den igen og igen og igen. Men jeg er super glad for resultatet, og jeg er glad for at vi arbejdede så hårdt. Så ved jeg nemlig, at det umuligt kunne blive bedre end det gjorde.

Hvilke temaer har du gjort dig brug af? Min EP ’Fortrudte Fortielser’ og lever af kærlighedshistorierne fra hverdagen, det blå sind, romantikerens naivitet samt presset fra samfundet og de tanker, der kan holde en vågen om natten.

’Fortrudte Fortielser” beskriver tankerne om fortiden, der spøger i nutiden. Alt det, som man kunne have haft i nutiden, men som aldrig blev til noget. Alt det som man fortiede og som man har fortrudt. Der er en bittersød følelse i at drømme om fortiden som et slags stort smukt slot, som man aldrig kan finde hen til igen. Det er en slags naivitet, som jeg godt kan lide at dvæle ved, selvom jeg måske godt ved, at den uforløste drøm bare er en illusion, fordi jeg selv har pyntet den til at være så skøn igennem mine tanker. Det er det, Fortrudte Fortielser handler om.

Din tilgang til tekst. Hvordan arbejder du dig frem mod en god tekst? Jeg lytter faktisk meget til dagligdagssprog, som man jo hører hver dag. Så hvis jeg f.eks. overhører en samtale nede i Netto, hvor der er nogle pudsige sætninger, som jeg kan bruge, eller som lyder fedt, så noterer jeg det i min iPhone og bruger det måske, når jeg kommer hjem.

Derudover kommer der også ofte brudstykker af en tekst til mig, når jeg cykler, går eller skal til at sove. Dem noterer jeg altid ned og så kan det være, at der kommer en ny sang ud af dem, når jeg begynder at arbejde videre med de brudstykker, som er kommet ned fra oven. Jeg læser også en del digte og skønlitteratur, som jeg kan finde inspiration i.

Jeg arbejder meget med at finde ord, som folk kender, men ikke hører så tit i sange. Det vigtigste er at finde på en handling eller et koncept, som lytteren kan genkende i sit eget liv og derfor kan forestille sig selv i sangen. Når det koncept er fundet, så gælder det om at male billeder med ord, så tydligt som muligt. Det vil f.eks. sige at sætte meget præcis ord på en situation. F.eks. hvor, hvornår, hvad, hvilken farve, hvor stor osv., så det er meget let at forestille sig situationen for lytteren.

Du og dit band har turneret Danmark rundt denne sommer, bl.a. med flere af sangene fra din nye udgivelse. Skulle I prøve sangene af live inden I indspillede dem? De nye sange, som vi spillede på vores tour, var faktisk allerede indspillet, men manglede dog stadig lidt i produktionen. Så sangene er faktisk bare blevet finpudset i mellemtiden. Og så manglede der selvfølgelig også nogle andre sange, som skulle være færdige inden jeg kunne udgive EP’en.

Som sagt udgav du en EP i 2016. Hvorfor endnu en EP og ikke et fuldlængealbum? Er fuldlængealbummet på vej? Det er faktisk bare fordi, at jeg havde en EP i mig. Jeg havde lyst til at udgive en EP og havde samlet de sange, som jeg synes passede til EP’en. Så der ligger faktisk ikke nogle større tanker bag det, andet end jeg bare havde lyst til at udgive en EP. Når det så er sagt, så kan jeg rigtig godt lide EP-formatet med få numre på. Det er som om, at EP-formatet passer bedre til nutidens temperament og tålmodighed, hvor man sjældent har tid til at lytte til et helt album i træk. Musikforbruget i dag er meget singlepræget, hvor man mest har et forhold til få numre. Og der passer en EP perfekt. Når det så er sagt, så kan jeg bestemt ikke udelukke, at der kommer en fuldlængde fra min hånd en dag, men jeg ved ikke hvornår. Det kan godt være, at det næste også bliver en EP. Det vigtigste for mig er, at jeg bare gør, hvad jeg har lyst til og gør det som min kunst og mine sange kalder på.


I sommers turnerede Aksglæde Danmark rundt med den selvbetitlede debut EP “Aksglæde”, og nu er han klar til at ramme de danske byer på ny.

Det var mildest talt en kæmpe oplevelse at være på Danmarksturné for første gang. Der er noget helt specielt ved at besøge de danske byer og lære et nyt publikum at kende hver aften. Især fordi vores publikum altid er så glade og dansable og utroligt gode til at synge med. Den varme velkomst, som vi fik i alle byerne, betyder også, at jeg og mit band glæder os endnu mere til at tage på en ny tur rundt i landet og endda besøge hele ti byer. Det bliver en fest!

Jeg er ikke i tvivl om, at det bliver en fest med stof til eftertanke. Hvis du vil tjekke om Aksglæde rammer din by, eller du vil nå at hapse en billet mens du stadig kan, foregår det på link: http://gig.to/aksglaede

 

 

 

 

Leonard Cohen i nye, symbolske animationer

161017_r28842_rd

I feel blue, får jeg lyst til at synge. Eller skrige, eftersom vi nærmer os d.7 november, årsdagen for Leonard Cohen’s farvel.

Fine illustrationer, der rummer tematikker og symbolikker fra Cohen’s sidste album, You Want It Darker. Et album der cirkulerer om døden og kærligheden til en elskerinde, der måske, måske ikke er en metafor for gud, kommer til udtryk, mens Cohen vandrer, fri som en fugl, henover sin by.

Older posts