På Danske Læber, Musikhuset Århus

Tre aktuelle singler // UGE 11

Foråret sniger sig ind på os, og det kan mærkes; Særligt når de nye singler flyver om ørene på en, og musikerne igen går ind i den evige jagt på spotlightet. Det èr virkelig forår.

Marts har allerede været begivenhedsrig på musikfronten. Særligt nyheden om bruddet i Ulige Numre, har knust en del musikglade ungdomshjerter – inklusivt mit eget. Nok om det.

Jeg har nuppet de tre mest aktuelle singler fra ugens løb.

Howling At The Moon / Esben Kronborg

esben-kronborg-pressefoto-dont-sit-down

Esben Kronborg udgav i sidste uge hans første single siden albummet A Multitude Of Things You  Can’t Rehearse, fra 2016. Denne gang er han tilbage, med en drømmende og sødladen melodi, der sniger sig ind og er hvad jeg vil kalde, en rocket pop-melodi. Esben Kronborg har tidligere fremstået en smule anonym, i det hans lyd ikke rummer originalitet eller personlig kant; det syntes jeg til gengæld at han i højere grad får lov at modbevise, på den nye single. Jeg er forventningsfuld.

 

Third of May (Odaigahara) / Fleet Foxes

Ny single fra Fleet Foxes udkom d. 10 marts. Ikke nok med det, har de også annonceret nyt albums, Crack-Up, der udkommer den 16. juni. Den næsten 9 minutter lange single, trækker tråde tilbage til folk-rødderne. Min første intuition var Crosby, Stills & Nash, grundet de gennemførte harmonier i første del af nummeret, hvor sangen efterfølgene kører hen af et drømmende sidespor, og udvikler et legende, næsten psykedelisk udtryk. En lyd, der umiddelbart passer det moderne folk-band enormt godt. Jeg tror man kan forvente helt nye dimensioner fra bandet.

 

Liv Før Død / Carl-Emil Petersen

Ulige Numre-frontmand går solo – hør Carl Emil Petersens debutsingle, ‘Liv før døden’

Blot to dage efter bruddet med Ulige Numre, sprang Carl-Emil Petersen ud som solo-artist, med singlen Liv Før Døden. Rock-fænomenet Carl Emil har vendt skuden og det lyder som om, han er gået i populærmusikkens fodspor. Nummeret handler om at have for høje forventninger til sig selv og faren ved af spejle sig i andres succes.  “Forventningerne overgår simpelthen hvad livet kan præstere. Så kan man pludselig ikke længere se det smukke for bare misundelse eller præstationsangst.”

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

På Danske Læber, Musikhuset Århus