Sweet Tempest omfavnet af sommer-nostalgi

Image result for sweet tempest

Faldt over Sweet Tempest nye musik video her til aften. Nu prikker det helt i maven af sommer-nostalgi, mangel på hyldeblomstsaft og lange, lune nætter. Sweet Tempest er helt overset herhjemme, på trods af deres skandinaviske stilart. Luna Kira er i øvrigt noget af det smukkeste med rød læbestift og sin cute 50’er vibe, forelsket i Julian Windin, og lidt ungdoms-melankolsk på den søde måde.

 

Tribute to Leonard Cohen

Image result for leonard cohen

Jeg tudede hele morgenen, d.10-11, da nyheden om Cohen kom ud. Det er så underligt, når ens daglige inspiration dør, men stadigvæk lyder identisk. Jeg har i ugerne op til, lyttet meget til hans nye album (som jeg har skrevet om HER) Årets absolut bedste plade i mine øre, Cohens tekster er simplificeret helt ind til benet af manden. Det er noget ganske ordinært. Og så, midt i glansen af hans nye plade, er han der slet ikke. Jeg ved slet ikke, hvorfor jeg bliver så ked af det, men det gør jeg. Jeg kender jo for filan ikke manden. Måske er det tanken om, at nu kommer der ikke mere nyt fra Cohen, punktummet er sat, og selvom det blev sat på aller fineste vis, er det trist. Selvfølgelig er det dét!

Jeg har samlet de 15 Cohen sange der betyder mest for mig, og som lyder bedst i mine øre.

Spids ører

e7a016939710058eb2e41223fb12994e

Alle mennesker hører musik, hver eneste dag. I radioen, på spotify, på pladespilleren, i reklamer eller måske live. Musik er blevet noget, vi kan skrue op og ned for, som en baggrunds fornøjelse, størstedelen af tiden. Det er en af musikkens kvaliteter, at skabe stemning og fylde et rum ud med lyd. Men man kan også vælge, bare ind imellem, at sætte sig ned og tage noget af musikken med sig, lade den fylde det, det også kan fylde. Jeg har lært rigtig meget af musik, og jeg henter størstedelen af min inspiration fra den musik jeg lytter til, og de kunsterne bag den.

Der er stor forskel på musik. Jeg ser det sådan;

1: Der er musik, som er lavet til at fylde rum og sprede stemninger, og som mestre dén kvalitet til top. Albums hvor alle sangene giver dig den samme følelse og stemning. Sådan har jeg det eks. med meget af den populærmusik der blevet lavet i 80’erne. Et nutidigt eksempel på et album, Adele’s 25, eller den ældre klassiker, Carole King’s Tapestry. 

2: Så er der musik, der VIL og SKAL lyttes til, og som ikke nødvendigvis er én dejlig følelse af en lyd, men musik der kan meget mere end det. Musik der ind imellem er grimt, men som kan efterlade en med følelsen af, at man er inforstået med det grimme. Tilgengæld kan meget af den musik ikke sprede god stemning en efterårsaften. Musik der udfordrer normen, sproget og lyden. Et eksempel kunne være Pink Floyd’s The Wall, Agnes Obels nye Citizen Of Glass og tildels enkelte numre af Nick Cave, Steppeulvene og Beck.

3: Den musik som giver en muligheden for at vælge. Herunder ligger størstedelen af den musik jeg lytter til. Musik der rummer begge kvaliteter ovenfor, men som har mere kød på sig, end blot kærligheds-poesi som på Adeles 25, og knap så skævt og oprørsk som 2’erens eksempler. Eksempelvis Leonard Cohen eller Bob Dylan, der laver musik jeg lærer af, men som jeg også lytter til, når jeg laver mad eller tømmer opvaskern, bare fordi det er rart.

Det er sådan jeg ser det, helt overordnet. Der er ikke noget der bedre end andet, men jeg syntes det er skønt at lære noget af det, jeg bruger sin tid på. Og nu hvor der er så brede muligheder for at lytte til musik, syntes jeg næsten det er synd, hvis man altid lander i den første kategori, og aldrig lader musikken vokse i hovedet på en. Altid at klikke sig ind på dét nummer, man vil høre, så man glipper helheden af albummet. Jeg vil vove og påstå, at musik har gjort mig både klogere, mere oplyst – og har måske endda givet mig noget visdom, som jeg ikke havde suget til mig, uden musikken.

Bedste udenlandske covernumre #01

Tidligere skrev jeg et indlæg om tre danske covernumre (læs her), fortolket af danske musikere. Denne gang en forlængelse af det indlæg. Enjoy!

 

Image result for jeff buckley

Just Like A Woman – Jeff Buckley (Bob Dylan)

Sidste år blev der udgivet et ‘rest-album’, af Jeff Buckley’s indspillede sange, der ikke var udgivet. Heriblandt en lille perle, som bestemt understreger det fact, at Buckley’s stemme ér det smukkeste, jeg nogensinde har hørt. En gammel Dylan klassiker, der i den grad får ny værdi.

 

 

Image result for aretha franklin

Aretha Franklin – You Make Me Feel (Carole King)

En rigtig power-woman sang, som jeg virkelig syntes godt om i Arethas version.

 

 

Image result for first aid kit band

First Aid Kid – America (Simon & Garfunkel)

Et duo, en blond og en mørkhåret. Ér First Aid Kid i virkeligheden en kvindelig udgave af Simon & Garfunkel? Det tror jeg, og mere til, endda. Fantastisk cover, af en af mine absolut yndlings sange. Wow!

Highlights fra Cohens nye plade

Image result for leonard cohen you want it darker

d.12 oktober udgav Leonard Cohen en sand perle, albummet “You Want It Darker”. Jeg føler mig slet ikke kvalificeret til at kunne komme med en anmeldelse af pladen. Ind imellem skal man bare lade musikken tale, og lukke ned for alt den støj af ord, der kan ændre ens opfattelse af noget smukt. Jeg syntes, det er den bedste plade der er udkommet i år, overhovedet. Det føltes som om Cohen’s stemme er en stor dyne, som min mor beskrev det. En dyne som bare omfavner alt indeni.

Her er de numre, jeg syntes fortjener en ekstra applaus. Jeg bliver i hverfald tryllebundet uden lige.

 

Older posts