NYT PÅ RETROCARLA

Monica+Zetterlund+i+Kungsan

En glad Monica Zetterlund til alle, der ikke orker mandag i morgen!

Så er jeg færdig med omlægning af bloggen, og har brugt – bogstavelig talt – hele weekenden på at tegne og gøre ved, for så at nå frem til, at det blev en lille rød bus der gik med sejren og har fået plads på min header. Jeg skrifter heller ikke navn alligevel, selvom jeg pludselig syntes jeg var aalt for voksen til at hedde noget så cringe som retrocarla..

Men RetroCarla er vel også mit brand, og dét der kendetegner min blog. Så det bliver ikke en navneændring, der siger farvel til fashion delen på bloggen, det blev altså en rød bus. Og det er ikke fordi jeg begynder at blogge om brugte folkevognsrugbrød i lækre pastelfarver, men fordi at der ikke længere hører fashion inde under mine blogger kategorier. Jeg har så meget andet, mere spændende og mere vigtigt, jeg meget hellere vil skrive om.

Så velkommen til RetroCarla – nu en mode verden fattigere, og en glad Carla rigere. Sorry til dem der godt kunne lide mine outfitbilleder .. Men det hørte nok min folkeskole tid til, tbh.

Vi ses!

12 COOL band tees

Jeg elsker fan-shirts med musikere på, selvom jeg i virkeligheden kun har fire af slagsen. En med Dylan, Band Of Horses, den klassiske blå og gule Nirvana og en long sleeved med John Lennon og Yoko Ono på, “War Is Over”.

Her har jeg samlet lidt af de t-shirts (+ to longsleeved) som jeg i hvert fald godt gad rende rundt og spille cool i. Jeg har ikke sat shop til hverenkelt item, da de alle sammen kan findes på ebay eller etsy, under hverenkelt kunsternes navn.

yes

 1. David Bowie  2.Beck  3. Pink Floyd  4. Freddie Mercury  5.Oasis  6.Bob Dylan  7.The XX  8. Pink Floyd, The Division Bell 9. John Lennon 10. Elvis  11. Fleet foxes  12. Guns n Roses

Unge drømme og inspirationskilder // FOLKEKLUBBEN

Folkeklubben, det dansksprogede rockband. Danmarks københavner-hyggelige, samfunds kritiske spillemænd. Jeg har stillet forsanger Kjartan Arngrim en række spørgsmål. Det handler om unge drømme og inspiration. God læselyst.

Image result for folkeklubben

Helt overordnet, hvad betyder musikken for dig? Er det en nødvendighed eller en hobby? Det er nok en blanding. Når det lykkes at lave en sang er det en euforisk tilstand, en lykkefølelse. Og at spille live rundt i landet er forbundet med stor lyst og tilfredsstillelse. Men det tomrum, der kan være imellem, hvor man ikke kan få huld på nye sange og ikke er ude at spille, kan være ret ulideligt og der jager man desperat inspirationen. Det er en temmeligt krævende og magisk hobby.

Hvornår og hvordan opstod drømmen om musikken for alvor? For mig opstod den sent i livet; i starten af 20’erne. Til gengæld føltes trangen så stærk, at jeg opgav alt andet i mit livet og spillede 6-10 ti timer i dagen og tilbragte nogle år alene med en guitar, en madras og en lille lampe. Jeg startede med at spille guitar som 24 årig fra et absolut nulpunkt uden nogle forudsætinger overhovedet; så det var en hård kamp. Men erkendelsen af pludselig at kunne skabe noget, skrive sange; gav brændstoffet til at blive ved.

Er det en drøm i har opnået i dag, eller det er det en der fortsat står som et mål for fremtiden? En del af drømmen er gået i opfyldelse. Vi lever af at spille vores egen originale musik, vi har spillet små, store og mystiske steder overalt i landet og så finder man pludselig ud af at det der er endemålet, er det samme som i starten, da ingen kendte musikken; nemlig at skrive den næste gode sang og komme ud og spille med den.

Jeg har hørt at i er inspirerede af Kim Larsen, hvad er det ved hans musik, der tiltaler jer? Kim Larsen er en af mange inspirationskilder. Alle danskere er inspirerede af ham om de vil det eller ej; ligesom vi er inspirerede af Grundtvig, bøgeskoven og rugbrødet. Han er en stor sanger. En vanvittig dygtig sangskriver og en rigtig – måske den sidste – rock n’ roller i Danmark.

Udover Kim Larsen, hvem har ellers været inspirationskilde? Vi er tre meget forskellige mennesker i bandet. Så det spænder bredt fra Missisipi John Hurt, til Genesis over højskolesangbogen og salmebogen til Medina og Father John Misty.

Jeg henter i virkeligheden lige så meget – hvis ikke mere – inspiration fra litteraturens verden og fra avislæsning som fra musik. Vores nye album “Slå Flint!” blev sat igang på den måde, at jeg i avisen læste et digt  af Klaus Rifbjerg den dag han døde. Det handlede om at slå flint! d.v.s om at slå til, om oplysning om at risikere noget – og så var der en sang igang. Jeg er egentlig uddannet i filosofi og dansk fra Roskilde Universitet og kæmpede under mit studie med at lære at spille guitar, men jeg fandt ud af, at der i filosofien og litteraturen gemte sig inspiration til sangtekster – og kun derfor fortsatte jeg. Så leder man efter i Folkeklubbens teksterne finder man nok flere Nietzsche- og Johannes V. Jensen referencer end Kim Larsen-clues.

Et eller flere albums der har haft stor betydning og hvorfor? Vi har hørt meget Dire Straits “On every street” i tourbussen fordi den passer på os, der spillet på snart sagt hvert et gadehjørne i landet. Hvergang vi krydser en bro rundt i landet, kommer den plade på og så flyver vi afsted. Forklædt som Voksen med Kim Larsen: den passer på os; vi er 36 år gamle, men drøner rundt i en stor leg. Som vi så tager meget alvorligt. Father John Mistyr: “Fear Fun”; det svinger! Bob Dylan’s “Modern Times”; den satte mig igang med at spille musik.

Er der en kunstner, som du føler du kan identificere dig med og hvorfor? Der mange kunstnere som vi ser op til. Personligt er jeg typen, der godt kan lide – lige som barnet – at have helte. Men pointen med en helt som eksempelvis Bob Dylan eller Kim Larsen er, at de er uden for rækkevide. D.v.s man kan lade sig inspirere af dem, men ikke identificere sig med dem eller nå op på deres niveau.

Tror du at du som musiker, har større indflydelse på samfundet end hvis du ikke lavede musik? Jeg mener, at man som sangskriver har en pligt til også at skrive sange, der afspejler den verden som vers og omkvæd skal genlyde i. Og jeg er bestemt af den opfattelse at sange kan ændre verden. Jeg har ikke tal på hvor mange gange en sang har ændret eller reddet min verden.

Tror du talent er en nødvendighed for at kunne leve af musikken? Jeg tror at flid og dedikation er vigtigere. Jeg har ikke noget stort musikalsk talent, men jeg har en vilje til det jeg laver, der nogle gange ved tilfældets magt gør mig i stand til at lave ting som jeg ellers ikke troede mulige. En del tekst og melodistykker eksempelvis kan jeg egentlig ikke forklare, hvordan er blevet til, men jeg er konstant så meget i stoffet, at heldet nogle gange er med mig og gode ting kommer svævende.

 

Lyt til FOLKEKLUBBENS nyeste album fra August

wanna do it on my own

ung

Jeg har længe, over flere måneder faktisk, forsøgt at sætte ord på det her. Måske er det i dag, d. 21. Oktober klokken lidt over ni, at det endelig lykkedes. Måske ikke, jeg prøver.

Jeg hedder Carla, jeg er 17 år gammel og går i 1.g. Jeg har gjort mig nogle tanker om ungdommen i Danmark – overordnet set -, og selvom du garanteret ikke er enig i halvdelen af hvad jeg skriver, vil jeg bede dig læse det til ende alligevel.

Jeg har altid drømt rigtig meget, både om natten, men i høj grad også om dagen. Drømmer mig væk til en realitet, der ikke findes. Væk til en verden, hvor ting sker. Hvor mennesker sætter ting i bevægelse, i fællesskab. I 7. klasse begyndte jeg at høre Beatles, og sammen med John Lennon, stormede hele 60-70’er kulturen direkte ind i hjertet på mig, men også ind i de forventninger jeg havde, og stadigvæk har til min kommende ungdom. Jeg har ventet på dét, der ændrer mit syn på alt, dén der bevægelse i ungdommen, som kommer og giver os muligheden for at ændre på ting, ændre på hele verden måske. Ligesom studenter oprøret i 60’erne. Jeg har været stensikker på, at ungdom var noget af det stærkeste i verden. Jeg har også været stensikker på, at netop jeg, skulle starte det næste studenter oprør, endda italesat det med både familie og veninder, men aldrig spurgt mig selv, hvad jeg egentligt ville gøre oprør imod. Ikke at der ikke er noget, at være imod i Danmark. Jeg er i mod masser af ting, måske endda imod mere end jeg er for. 

Jeg vil så meget, på én og samme tid. Jeg vil gerne blive dygtig til at spille musik, snakke politik, male, skrive, have den helt rigtige bomber jacket og bare være dygtig til at være ung og rebelsk. Lige præcis som Eik Skaløe var det, bare på min måde.

Jeg fokuserer så meget på mit og andres billede af mig, at jeg helt glemmer det, som var min drøm. At ændre verden, i fællesskab. For hvem i alverden ændrer verden, mutters og ganske alene.

Jeg ønsker heller ikke, at søge efter et problem at gøre oprør i mod. Men jeg ønsker følelsen af, at unge mennesker er det stærkeste i verden. Om det så er sandt eller ej, kan være fuldkommen ligegyldigt. Jeg syntes, at vi alle sammen burde vende vores øjne væk fra de indre rebeller vi syntes vi skal være, og udvide horisonten. Hvad fanden er der egentlig også ved at være, syntes og ville noget, hvis ikke man GØR noget. Jeg syntes vi er blevet så multikulturelle, at vi næsten forsvinder i vores egen viden og villen, om alt det netop vi står for, som individer. Lige pludselig handler det hele om at ligne én og måske være en, der vil og kan ændre verden, mere end det handler om rent faktisk at gøre det.

Men hvor er fællesskabet, sådan for alvor. Er der overhovedet brug for et fællesskab, udover det fællesskab man føler, når man sammen kan blive enige om at Lars Løkke er dum og at den nye skolereform er dårlig. Eller at feminisme er toppen af poppen. Og hvad så? Hvad så nu? Så gror nogen deres armhulehår ud, og så er den flue smækket? Eller bliver medlem af et ungdomsparti og forsøger af sprede en eller anden farvet politik derigennem? Er vi i realiteten bare den perfekte, rummelige, multikulturelle og kreative generation med hipster-skæg, fjælrævs tasker, skide god musiksmag og den helt rigtige ‘vibe’ på instagram? Måske, men hvorfor er det så lige, at alting bliver italesat og delt på facebook, når intet bliver gjort? Jeg ved det ikke, men jeg vil gerne være med til, i fællesskab, at finde ud af det.

Kh Carla

Nobel vinder Bob Dylan

bob_dylan_barcelona

WooOOoooOOooo endelig bliver musik tekster for alvor sat på niveau med resten af den literære verden. Mr. Bob Dylan vandt nemlig selveste Nobel prisen i fredags. Trods megen debat i medierne, syntes jeg, han er den helt rigtige vinder i år. I denne anledning, et par af mine yndlings dylan-numre.

Forsat god onsdag til jer derude,

enjoy 🙂

Older posts