Månedens album 01 – LAVA

0006698117_10

Roser, lommesmuld og drømmelyd er hvad Navneløs album fra April b.la. byder på. Det er psykedelisk, 80’er vibet og meget indie moderne. Et mix, jeg egentlig godt kan lide. 

Navneløs er et af de bands, som er meget uafklarede genremessigt. Jeg kan godt lide deres udefinerede lyd, og deres tekster som ofte foregår i et finurligt billedsprog. Det kommer især til udtryk på LAVA, fordi lyden konstant virker til at svæve rundt på en sky blandt stjerner og røelsespinde. Ind imellem på pladen, under bl.a. Bukseløs, falder lidt af det smukke af. En sang der lever op til sit navn. Bukserne mangler, der mangler noget kant. En ramme om den lange smøre af flyvsk og drømmene musik og tekst.

Derudover er der tracks som jeg beundre og kan blive med at finde nye perspektiver i. En Dans På Roser, eller Nedsmeltning, med en særlig og avanceret melodi.

For mig er Navneløs særlige, fordi de formår at smelte musik og text sammen, på næsten smuk vis. Alt sammen filterløst og nøgent. Ind imellem er det som om kontrasten mellem musik og text alligevel bliver for minimal.

Alt i alt en god plade, med masser af TID til at lytte efter. Lange numre, interessante tekster, samt en særlig klang og stemning. Derudover er jeg vild med Lin Rosenbecks vokal.

Lyt til LAVA lige HER

Du kan også følge mig på Spotify HER

Back at it again w. Retrocarla

Siden sidst er der sket en masse. Både rundt om mig men også inde i mit hoved. Virvar, struktur og så virvar igen. As always. Jeg bor i Danmark igen, har fået en hundehvalp, genoptaget gamle men også fundet nye venskaber og jeg glædet mig over, men også grædt over at være ’dansker’ igen.

Jeg har ikke tid til de ting jeg gerne vil, fordi jeg er startet på gymnasiet. Endda nogle af de ting, jeg aller aller helst vil, har jeg ikke tid til. Eller overskud til, når jeg kommer hjem kl. Fire og er TRÆT.

Jeg kunne sagtens vælge bare at lade gymnasiet glide forbi som det gør nu, med venner, lektier, fester m.v. og når så jeg har tid til mig selv, spiller jeg guitar eller ser film. Men jeg mangler bare noget – og jeg kan mærke det!

Bloggen er mit kreative rum, som er en virkelig nødvendighed for mig – tror jeg nok. I hvert fald kan jeg ikke slippe den helt, selvom jeg ikke har skrevet eller haft overskudet til at opdatere længe. Jeg har også haft brug for at sætte ramme om mine emner på bloggen, og brugt det som undskyldning for ikke at lave noget.  Men jeg tror min ramme bliver, at der ikke er nogen ramme. Fordi hvad er et kreativt rum eller en blå sky, hvis man putter en ramme nedover.

Med det vil jeg sige tak og sorry til dem, der har tjekket bloggen i mens jeg har boet i Kansas. I giver ikke så nemt op, må man sige. Nu er der comeback!

vi ses snart

ee2161246ece7f4379c62ed6d571e037